WWW.LILMOES.DK

LINKS

HJEM

HOT!!!!!!

NYHEDER NOV.2011-APR.2012

BILLEDER NOV.2011-MAR2012

BILLEDER FRA NAVNEFEST/BARNEDÅB

AUGUST-OKTOBER 2011

MAJ - JULI 2011

BILLEDER MARTS-SEPTEMBER 2011

TVILLINGEGRUPPEN

DE FØRSTE DAGE

BILLEDER FRA HOSPITALET

PIGERNE OG FAMILIEN

BLIP OG BLOP PÅ VEJ

BLIP OG BLOPS ØNSKESEDDEL

LEJLIGHED TIL SALG

KONTAKT OS

FOTOALBUMS

B&B - MORS MAVE

B&B - SCANNINGSBILLEDER

HJEMME HOS OS

EXTERNE LINKS

JACKPOT BOWLING

 

DE FØRSTE DAGE

NYHEDER

 

4. MAJ 2011: I mandags var vi til kiropraktor. Emma har længe haft tendens til at være "skæv i nakken" - og det ville jeg gerne have kigget på. Så begge tøser blev undersøgt og Laura var "rigtig fin" - mens Emma lige skal have et par behandlinger. Så vi tager afsted igen i morgen. Mormor passer Laura mens Emma og jeg bliver behandlet. Mit håndled vil nemlig stadig ikke - og nu er det snart 4 uger jeg har gået med den der håndledsstøtte uden at det rigtig hjælper.
I dag har pigerne været i bad - og de har begge 2 fået vasket hår. Vi har nemlig en lille smule arp i hovedbunden, så det skal lige ordnes. Og så er der lidt trøske igen.....
I løbet af ugen har vi været på jagt efter bomuldshuer (gammeldags "hjelme") og de er da ikke til at opdrive nogen steder. Godt vi har uldhuerne fra mormor. Vi glæder os til på mandag hvor Farmor kommer til København -nu kan hun ikke undvære pigerne længere.

27. APR 2011: I dag var tøserne med Mia til tandlægen - og det gik faktisk rigtig godt. Laura er kommet over angrebet af trøske - og vi fik det heldigvis stoppet inden Emma fik det også. Vi er begyndt at gå væk fra at bruge nutramigen - så vi kører nu på 75% NAN HA og 25% Nutramigen. Og pigerne synes vist at NAN smager bedre, så der har ikke været nogen problemer med mavekneb eller anden. I overmorgen er vi vist 100% på NAN.
Tøserne sover stadig ikke heeelt så længe som vi kunne ønske os, men det hjælper da på det. I går var mormor og morfar her og gå tur (de havde også Bella med) - og så fik Mia støvsuget og vasket gulv. Utroligt hvad man kan nå på 1 time. Morten døjer med allergien og har også fået øjenbetændelse.... du milde himmel, vi får da også det hele.
I går var vi i Fuglemosen og se os omkring (institution). Den var rigtig fin og meget stor. 120 børn. I morgen skal vi i Glentemosen, og så skal vi have skrevet tøserne op.
Vi regner forøvrigt med at barnedåben er den 7. august - i ÅRHUS!!!

17. APR 2011: Laura er begyndt at "tale" - eller lave bevidste lyde. Pigerne har fået bedre styr på armbevægelserne og slår så småt ud efter ting. Appetitten har fået et ordentligt hak op af - og der ryger nu 120-140 ml pr. måltid. I nat har pigerne sovet lidt længere hver gang, så Mia har fået lidt mere søvn (jubiiii). Pigerne er også blevet bedre til at ligge og kigge i kravlegården og har nu fået øje på uroen der kører rundt og spiller musik. Vi øver at ligge på maven lige så snart vi kan - men det er lidt svært når man lige har spist.... for så kommer man til at gylpe.

16. APR 2011: Er til Fætter Magnus og Kusine Milles fødselsdag. Pigerne opfører sig rigtig pænt og "går fra arm til arm". Morten er blevet hjemme med hoste og ondt i hele kroppen. Laura prøvede at se om hun kunne skide på Moster Mejse, meeeeen hun var for rutineret og greb det i en vådserviet. Vi fik hjemmelavede boller og mørbradgryde med hjem.... mums

15. APR 2011: Går tur med barnevognen - og svinger forbi kommunen for at snakke tilskud mv.

14. APR 2011: Morten er nu også syg. Vi tager til lægen - Morten har en virus og Mia har en infektion og skal have penicillin :-(

12. APR 2011: Mia har stadig lidt feber, ondt i halsen og en smule ondt i knolden. Ikke optimalt når man har 2 små tøser at passe. Heldigvis kom Pia og hjalp søndag mens Mormor og Morfar tog en tørn i huset mandag. Skønt at have et netværk der kan hjælpe når det kniber med energien :-)

9. APR 2011: Var til Faster Birgits 70 års fødselsdag i Kalundborg. Og pigerne opførte sig selvfølgelig såååå pænt - som de gør hver gang vi er ude eller har gæster! Og så måtte vi jo lige udnytte at de alle havde taget pænt tøj på :-)
Da vi kom hjem fik Mia feber (39 grader) - og var ikke til meget nytte

8. APR 2011: Var til 5 ugers undersøgelse hos lægen. Laura er nu 54 cm lang og vejer 4,6 kg, og Emma er 52 cm lang og vejer 4,2 kg. Så det er plus 1,5 kg siden fødslen..... De var meget fine sagde lægen og så bestemt ud til at trives :-)

4. APR 2011: Var på besøg i Hvidtjørnen i dag (børnehus). Det var en positiv oplevelse. Som sædvanlig sov tøserne som små engle :-) Mia drikker masser af nisseøl og ammethe - så vi kan få gang i "Nora malkeko", og det ser heldigvis ud til at det virker. I dag har tøserne sovet 2 gange ude i barnevognen, så Mia har kunnet få en middagslur ovenpå en nat, hvor der skulle "fodres" hveranden time.

1. APR 2011: Var i tvillingegruppen i går - det var første gang vi mødtes efter at vi alle har født. 6 mødre og 12 dejlige unger. Sikke et menageri - men det gik forbløffende godt uden det store kaos, selvom alle jo "mere eller mindre flyttede ind med alt deres happengut".
Ungerne er begyndt at mosle mere..... de løfter nu numsen når de skal have skiftet ble (altså ikke hver gang - men alligevel) og de er lidt mere vågne. Og så er de blevet meget bedre til at søge øjenkontakt. Vi er gået i gang med at øve at ligge på maven :-)

30. MAR 2011: Var på besøg i Myretuen i dag - så vi kunne se om det var et sted som vi skulle putte på "pladsansøgningen" til vuggestuen. Bagefter var vi i MaxiZoo og Netto - med barnevognen. Og vi kunne komme ind begge steder :-) Tøserne har sovet rigtig fint i nat - bla 3 timer i træk, så der er kommet lidt søvn ind på kontoen.

29. MAR 2011: I dag har vi været inde og besøge Dong.......og alle synes at tøserne er sååååå fine - men de opførte sig jo selvfølgelig også som små engle!
Har bestilt "besøg på værkstedet" med bilen, så vi får trækkrog på :-)

28. MAR 2011: Var i Segment og vise ungerne frem til Pernille som ikke var på kontoret sidst vi var forbi. Bagefter kørte vi hjem til mormor og morfar og "blev passet". Begge tøser nægtede at sove hele eftermiddagen - så det blev en lang dag.....

22. MAR 2011: Havde besøg af sundhedsplejersken i dag. Laura er nu 53 cm lang og vejer 3700 gram og Emma er 49 cm lang (det var lidt usikkert - for hun lå absolut ikke stille) og vejer 3300 gram. Så de har begge taget 600 gram på på 10 dage.
Sundhedsplejersken huskede os på at vi skulle øve "kigge hinanden i øjnene" - men ellers så det hele fint ud. Har ringet til kirken i Århus, der desværre kun holder dåb om søndagen. Så vi må se hvad vi finder på. Har stadig ikke hørt fra kommunen :-( angående tilskud til Nutramigenen.

21. MAR 2011: Det er stadig noget natteroderi, mens at dagene faktisk går rigtig fint. Morten var i Odense i weekenden og bowle, så Mia og tøserne blev passet hos Mormor og Morfar lørdag. Farmor var på besøg fra Jylland i fredags, og der blev rigtig hygget. Så Farmor fik nye billeder med hjem af tøserne.
Morten har fået influenza - så Mia udnyttede det lige og fik lavet et ordentligt skrald frikadeller. I morgen kommer der sundhedsplejerske igen.

11. MAR 2011: Sikke et par natteravne!!!! I nat har de holdt Morten vågen til kl. 4.40 - og Laura satte nye rekorder med 7 lortebleer på 1 nat!! Har været på Hvidovre Hospital til høretest i dag - og "alle 4 ører" fik status "PASSED". Så det burde være nok til at kunne sige at de kan høre. Mon de så også kan høre efter??? Var forbi AOMA og barselsgangen med lidt chokolade som tak for god behandling :-)

07. MAR 2011: Det virkede. Så vi har begge sovet 6-7 timer, og det kan altså mærkes på overskuddet. Vi har været på Hvidovre Hospital til endnu en billirubin-test, som viser at det går den rigtige vej. Ny test på fredag, når vi alligevel skal til høretest. Emmas navlestreng er faldet af. Vi svinger forbi Segment (hvor Morten arbejder) og viser ungerne frem. Mia hopper på vægten - og kan juble over at være tilbage på startvægten fra da hun blev gravid.... 

06. MAR 2011: Endnu en prøve for billirubin for Emma. Vi snakker sammen med Anita (vores søde sygeplejerske på barselsgangen) om at tage hjem.... så det gør vi så. Det er skønt at komme hjem. Coco (vores kat) har savnet os.. Vi er godt flade for ungerne har larmet i nat. Så vi deler os op, så Morten tager aftenvagten mens Mia sover. Og så sover Morten i løbet af natten, mens Mia ammer.

05. MAR 2011: I dag er det Mor's fødselsdag.... hurra hurra hurra...... Mormor, Morfar, Moster Maja, Onkel Danne, Fætter Magnus og Kusine Mille kommer med lagkage på hospitalet. Darligt med gaver. Mormor og Morfar har hentet autostolene og barnevognen.
Der tages endnu en prøve for billirubin (gulsot), som ikke er helt god for Emma. Navlestrengen er faldet af Laura
Vægten er nu 2905 gram for Laura og 2505 gram for Emma.

 

 

 
 
 
DESIGN BY MOESTA